Rocks2019-08-20T12:55:45+02:00

Mine damer og Herrer!

ROCKS kommer til byen!

Når et barn bliver født, starter det jo ikke med fødslen, vel? Det starter 9 måneder inden (og før det, endda). De 9 måneder er et vidunderligt, forunderligt (og til tider tumultert) forløb. Min udstilling ROCKS starter heller ikke med fernisering. Den starter med starten, vi ser værkerne vokse, som den lille fosterært i livmoderen vokser og maven bulner. Vi mærker de første spark, spændingen, humøret der bare svinger, tvivlen, drømmen, billederne og historierne, som de opstår . Du scanner atelieret, malerværkstedet og følger hele udviklingen fra foster til fødsel, fra nu til fernisering. Prøv at opleve en udstilling fra det øjeblik, den starter, fra ideen bliver til fosteret, til værkerne hænger på væggen og champagnepropperne springer. Følg forløbet.

Jeg maler og kommenterer, jeg skaber en udstilling med publikum på og ved helt sikkert, at det i sig selv frembringer noget extraordinært og anderledes nyt. Graviditetstesttest, den er god nok, en ny udstilling er på vej, BABY!, maven vokser…. følg de 5 grupper herfra:

BaROCKS: Barokke Updatede portrætter i overdådige rammer
CaTROCKS: Catwalk i kejserens nye klæ’r
SCuLPROCKS: Stenskulpturer
RoCKS & RoLLINGS: Rollinger de små, stenhårde
RoCKETS: Alt det andet, der kommer med

Følg showet fra den spæde opstart i mit atelier til ferniseringen ude i fremtiden. Hvornår og hvor kommer vi til senere!

//jacobs

Maj/2020

Liquid udstilling under opsejling | FØNSSKOV Maj 2020 | Flydende udstilling, der opstår indtil den står og stiller ud, helt af sig selv. Det er en ny tanke, en ny måde at frem- og udstille for mig. Så jeg braser ind i uforudsete udfordringer .. såsom? Såsom at billederne bliver solgt inden udstillingen er klar. Men det er så en del af projektet, en gerne set del, så RoCKS er først klar, når der er nok frie værker at udstille. Så [...]

4/September

OPDATERING | HERREMANDEN 200x95 ... 4/September 2019 | Jeg lavede Herremanden som modvægt til alle de damer, BaROCKE og CaTROCKS, der er på vej. Der manglede noget maskulint, og det blev så til ham her; Herremanden. Jeg blev simpelthen nødt til at beskæftige mig med noget andet, bare i mindre perioder, noget andet end damesko, -tasker og -hår. Den her -  ‘Herremanden’ - er nærmest sprunget op på lærredet selv. Historien er flot: Den gode herremand .. historien har glemt ham, [...]

24-25/August

HERREMANDEN ... 24-25/August 2019 | Herremanden vokser ud af, op på og ind i- lærredet. Han var en god retfærdig, godgørende HERREMAND, ikke spor grusom, ødslede ikke, handlede ikke med skibsladninger af afrikanske negere, deltog ikke i krig. Derfor er han nu begravet i total glemsel. Historien glemmer alt for let de gode. Han er værd at skildre på sit helt eget barokke skilderi. Jeg kalder ham Junker Michael, det hed min far. Der er så mange kvinder i ROCKS [...]

20/August Morgen

De hØJE daMER ... 20/August 2019 | Arbejder på ‘de høje damer’. De skal hver især (hver især og hver og en især, især) have en specialitet , tricks, dybde, dobbelthed, udtryk i ansigtet, tøj, hår, tasker, vildskab, underholdning. Vil gerne lave nederdele, fordi det på tysk hedder ROCK .. passer fint til ROCKS .. problem, flertal hedder RÖCKE!!! Min hundehvalp Viggo stjæler opmærksomheden, specielt i mine gyldne morgentimer, han er en eminent lurendrejer, når det gælder om at fange [...]

August | RoCKS & RoLLINGS

RoCKS & RoLLINGS ... 19/August 2019 | Rollinger opstår som små billeder,der springer ud af hurtige tanker og ideer. De er fortrinsvis baseret på figurer fra mit billede ‘Ducks and dogs and bugs and roses’ på den måde hænger og hører de sammen. En ‘coming up’ er portrættet af Loch Ness uhyret. Der er en hel serie af nye rollinger (18x18cm) på vej som Rocks & Rollinger. Foto fra 19. August af stadig ufærdige og nystartede rollinger.

August | RoCKETS

RoCKETS ... 19/August 2019 | Herunder RoCKETS kommer jo alt det ind der ikke lige passer i de andre RoCK-GRUPPER ????. Det her billede, så meget tyvstartet at det lige nu er færdigt .. det 128x236cm store ‘OPRØRT HAVBLIK’ . Jeg kunne sige SÅ meget om det her billede, der er en fortsættelse af det, jeg lærte ved at male mit billede ‘malediverne’ .. det er stort og lyst og vildt og dybt , og så er der så meget mere. [...]

August | CaTROCKS

CaTROCKS ... 19/August 2019 | Der er indtil videre 24 opstartede CaTROCKS .. her træder rammerne ind i billedet, extra meget, og ORD er en vægtig del af billedet for at få det helt færdigt. Der er dage, hvor jeg kun kigger på CaTROCKS, de bliver lavet skulder ved skulder, og når der bliver lavet så mange samtidig, støtter de hinanden og bliver nærmest ét stort værk. Prøv at følg dem her. Se hvordan de udvikler sig.

August | SCuLPROCKS

SCuLPROCKS ... 19/August 2019 | Lige nu, til det her show, er der rigtig mange ROCKS igang . De snurrer på stenpodier, der er for eksempel uspiselige men særdeles appetitlige Wienertortelinerlagkagestykker, fisk der slår med halen og Kaliffen Leif. Der er er en gigantisk søhest, (for søheste er temmelig små i virkeligheden) uegnet til ridning, ikke engang med badebukser på. Hunden med øjne så store som tekopper er også på vej, der er faktisk revolutionerende nyt omkring HCAndersens eventyr ‘fyrtøjet’, [...]

August | BaROCKS

BaROCKS ... 18/August 2019 | De barokke BaROCKS opstår, fordi jeg i en anden sammenhæng skulle benytte en barok ramme. Så fik jeg fat på et større parti superlækre, dybe rammer. De giver mulighed for at videreføre den trend, vi opgav for 3-400 år siden. Jeg var i Rom for at se på de gamle svulstige overdådige barokke portrætter og kommer med bud, på hvordan jeg vil have, de skal se ud idag. - Der er de 4 her og [...]

RoCKS&RoLLINGS

RoCKS&RoLLINGS … 12/August 2019 | Rollinger, mine helt små, uforskammede, storsmilende småkravl kravlegårds kringler, pibler - men de ska’ sku’ ku' noget nyt og de er godt på vej ... vent og se selv!

RoCKETS

RoCKETS … 12/August 2019 | Er alt det andet der IKKE VIL kategoriseres. Store, svulstige og topløse ting, hvor kun bunden er nået … men bare vent og se her ... de vokser.

BaROCKS

BaROCKS … 12/August 2019 | De 10-15 BaROCKe billeder jeg arbejder på til ROCKS er inspireret fra min tur til Rom juni/juli i år. Rom bimler og bobler over af flamboyant renaissancekunst, det er overalt og det er fantastisk flot. I ROCKS showet prøver jeg, at bringe de overdådige, svulstige, portrætter af kvinder, tidens flødeskum, med al deres pyntesyge, up-to-date, så de billeder ikke kun passer i et overdådigt romersk palæ, men også til os helt almindelige demokratiserede danskere.

CaTROCKS

CaTROCKS … 11/August 2019 | Er en hel serie på 40-50 nye skud af mine faste Cat Modeller. Vildere rammer og ord, der spiller på billedet. ORD! Det er dér, nøden skal knækkes, resten er sjov og show til øjet. Se alle modellerne opstå her under CaTROCKS. HONORIFICABILITUDINITATIBUS … betyder ‘én der kan opnå æresbevisninger’

SCuLPROCKS

SCuLPROCKS … 11/August 2019 | Splinternye, skidegamle stenskulpturer, der roterer eller bare står og hænger. De vokser ud af sten og strand - og ler og de vokser frem her, lige foran din næse. Følg med og se selv ..

Go to Top