Den korte, hurtige version … (den lange økonomiske udredning kommer senere).
Jeg maler pengesedler … Bitnotes, hedder de lige nu. For hvem gider Bitcoins, når der findes BitNOTES … ja, ikk?
Snart udgår pengesedlerne, de kører på sidste vers … de har været en fantastisk dejlig ting og samtidig noget lort, som fanden har skabt. Apropos lort, så sad jeg og kiggede på noget toiletpapir og fandt pengesedler i det prægede mønster. Det var ikke fordi, jeg var på skideren, men ideen kom altså lige præcis der, hvor man bruger toiletpapir, hvorfor ikke prøve at lave (!) en allersidste udgave af pengesedler på toiletpapir … og sådan var ideen skabt, inden der blev trukket ud. De er snart færdige, jeg har et snirklet system til en kunstnerisk lettere, matadoragtig leg i hovedet. Den starter her på bloggen klokken?? … når sedlerne er færdige – og jeg har en sikkerhed for, at vi ikke bliver sat fast for falskmønteri.
Mere om det her snart, håber jeg.