UnderOverfladen

Periodevis fanges det våde univers under overfladen. Kig ind og lad øjnene løbe i vand… En verden af multietnisk samliv på godt og ondt. De æder altså også hinanden.

IL MARE VERDE 130×130 | 2023

Det grønne have og det seneste undervandsbillede. Det ligner et helt almindeligt undervandsscenarie. Men kig dybere ind under overfladen, så opstår der straks nye væsener og ting. Billedet vil hele tiden forandre sig, det vil være noget nyt, hver gang du ser på det. Over overfladen opstår menneskets verden med byer og navne, der forandrer sig, alt efter historiens gang og magthavernes luner. Under overfladen forekommer tingene mere uforanderlige. (Hvad der er helt naturligt, hvis altså det ikke lige var for os). Vi er særdeles desværre tilbøjelige til at være ubekymrede om det, der foregår under overfladen. Lav selv skrammel testen: Tøm et vognlæs skrammel i vejkanten (så er der ballade). Smid det i havet (så er det væk). Nobody cares. Pas på havene, de er 70% af jordens genimikmik.

VEST NORD VEST 2021 150×180

SPRUTTEN 2020 | 150×240

MALMØ-PO(RTUGAL) 2020

SYD ØST 2020 |150×260

DE 12 FISK 2020

(SØ)ULK 2020|150x150cm

FYN || SYD 2020 (XX) | 2x70x50 cm

Under Broen -20-20 – 2020 | 40x50cm

OXIDANE (=H2O) 2020 | 56x56x6cm

VANDSKAB #1 2019 | 80x80cm

OVER RIFFRAFF REV 2019 | 115×145

OPRØRT HAVBLIK 2019 |129×238

KLEIN GURT = LILLEBÆLT 2019 |145×200

MALE-DIVERNE 112×192 | 2018

At anskue et 112×182 cm stort indisk ocean er ikke en skidt måde at starte dagen på under vores nordiske himmelstrøg. Lyst, varmt, roligt og fredeligt. Paradisisk stemning! Øerne hedder Anatara Veli og Anantara Dhigu, omringet af et ubegribeligt indisk ocean og en stille meditativ stemning. Men under den blikstille overflade er der liv. Meget liv. Et multietnisk mylder af stimefisk, løsgængere, flamboyante, flegmatiske, fisk, fusk i mange lag – og et enkelt hundehoved (nederst midt i billedet). Man skulle næsten tro Jacob Herskind portrætterede den menneskelige race i al sin mangfoldighed og omskiftelige retningssans, men lad os nu bare holde fast i dette meditative øjebliksbillede, hvor alle hensigter er annulleret, og små som store fisk lever i harmoni og samhørighed. Bevares, de spiser ganske vist hinanden en gang i mellem, men det hører ligesom med, og er ganske naturligt. Med til den naturlige del af historien hører også, at det er begrænset hvad der er af vegetation og farver på bunden. Det er nemlig lidt af et problem, at korallerne blegner og forsvinder, og man gør naturligvis hvad man kan for at redde dem. Men det er jo ikke fiskenes skyld. De er der jo bare. Hvis det ellers er fisk, vi taler om. (TEKST: Lena Larsen)