Frie Værker | Availables

Billeder der er frie og klar til en ny væg | Paintings which are free and ready for a new wall.
‘When you first see a new painting you don’t want miss the Boat, you have to be very careful, you might be starring at Van Gogh’s ear’
Basquiat | 1996

MODELLI AUTO 60×94 | 2023

Biler .. biler, vi kender .. biler, vi har haft .. biler, vi husker så tydeligt .. biler, vi næsten har glemt .. alverdens biler, samlet på ‘MODELLI AUTO’ Fantastisk bilentusiastisk.

ANATOMISTER 11xca.170xca.110 | 2023

JORDEN ER OGSÅ BARE ET MENNESKE! Det lidt sørgelige ’sygdom’ blandet med det lidt behagelige ’ferie’ krydret med ord som borer og smiler og tænker og visualiserer. ANATOMISTERNE er en hel serie til underholdning og tidsfordriv. Klik ind, tag dig tid, land på landingsbanen og se dig godt omkring – se mere lige her

HENDES MAJESTÆT, HANS 166×276 | 2023

BaRoCK monumental majestæteri. Billedet til besigtigelse på Fønsskov. Videre kommentarer snarest.

WHY KINGS 150×180 | 2021

Skibet er det ældst kendte sejlførende skib fra Skandinavien, hugget i sten i Gotland. Vi hører mest om slåskampene, når vi får historierne om vikingerne. I virkeligheden sloges de meget få dage i forhold til alle de dage de levede i fredelig sameksistens med befolkningen i bl.a. England. De var sgu rare nok, bare man ikke trådte dem over tæerne. Det her er en tidligere shippingmands udlægning af 300 års samhandel mellem Skandinavien/Storbritannien ... og en forklaring på vores ord VI KING ! Mod deres WHY KING?, en af de ting vi var uenige om.

EDEN POST ADAM ET EVAM I | 152×208 cm | 2023

Stort, lyst, behageligt naturportræt af paradiset efter Adam & Eva (Latin: Eden post Adam et Evam). Billedet lyser i et himmelsk saligt skær, er fuld af oplevelser og overraskelser og en dybde, der giver følelsen af, at du kan springe direkte ind i billedet for selv at føjte lidt rundt i den paradisiske have. Vi kender alle historien om A&E, men da de bliver udvist, ophører enhver forbindelse til stedet. Jeg ser dagligt at stedet stadig er overalt omkring os. Vi har glemt at opdage det. Vi kan sagtens genskabe det i løbet af få generationer - fordi vi sagtens kan. (Måske ikke ‘sagtens’ , men så ‘næsten sagtens’).

KØBT | EDEN POST ADAM ET EVAM II | 150×160 I 2023

Satte jeg op umiddelbart i forlængelse af etteren. Jeg var blevet varm på paradiset. Der var mere paradis at vise. Et uudtømmeligt tema. Også her gælder det haven og dybden. Lad øjnene springe på hovedet ind i billedet, lad dem vandre rundt og opdage, hvad der sker. For overalt opstår der overraskelser og overrumpling.

IL MARE VERDE 130×130 | 2023

Det grønne have og det seneste undervandsbillede. Det ligner et helt almindeligt undervandsscenarie. Men kig dybere ind under overfladen, så opstår der straks nye væsener og ting. Billedet vil hele tiden forandre sig, det vil være noget nyt, hver gang du ser på det. Over overfladen opstår menneskets verden med byer og navne, der forandrer sig, alt efter historiens gang og magthavernes luner. Under overfladen forekommer tingene mere uforanderlige. (Hvad der er helt naturligt, hvis altså det ikke lige var for os). Vi er særdeles desværre tilbøjelige til at være ubekymrede om det, der foregår under overfladen. Lav selv skrammel testen: Tøm et vognlæs skrammel i vejkanten (så er der ballade). Smid det i havet (så er det væk). Nobody cares. Pas på havene, de er 70% af jordens genimikmik.

FREDERICIA ET MIDDELFART UPSIDE DOWNTOWNS 74×23 | 2023

Selv garvede lokale accepterer kortets rigtighed og genkender området. Det er imidlertid byttet rundt, vendt på hovedet, så Middelfart er Fredericia og omvendt og omvendt og omvendt. De to byer er jo geografisk en sammensmeltning. Byerne vokser ind i hinanden, gror sammen. Der er stadig uvilje og modstand, lokal patriotisme på begge sider - men - jyder og fynboer i fin fredelig forening, trods alt.

BLÅ MIDDELRICIA 76×86 | 2023

Omkring 1680 havde Kong Christian 5., lige efter at vi havde tabt Skåne Halland og Blekinge til svensken, til hensigt af flytte Danmarks hovedstad lige her til dette kongeblå område. København egnede sig ikke mere som rigets midte. Derimod var Middelfart/Fredericia lige midt i riget. Det havde været et ganske fornuftigt valg, men konger vælger ikke altid efter fornuften, så det blev skrinlagt på bunden af rigets i forvejen tomme skattekiste. Her er Middelfart og Fredericia i en stærk kongeblå og aktivt pumpende udgave, centralt beliggende og mere powerful end nogensinde set.

SKANDINAVIEN SYDVESTKVARTERET (ESBJERG) 55×73 | 2023

Jeg har efterhånden lavet Esbjerg i et utal af variationer, det her er den allersidste (baseret på jubilæumstrykket). Man skal komme fra området for at finde ind til detaljerne i et fejende zoom og så sandelig se sig selv lidt fra oven.

COPPENHAUEN DENEMARCKEN 66×97 | 2023

Et redo af et nederlandsk kort over København og hele opland på den vestlige kyst af Øresund. Kortlæggeren har dengang gakket rundt i geografien, men har til gengæld været synsk ud over alle grænser. Hun forudser i 1732 blandt meget andet Metroen og tunnelforbindelsen til Malmø!

UNITED DESTI NATIONS 66×97 | 2023

Her bør du virk’li zoome og genrejse rundt til klodens mest populære feriemål. Ved at de har fået en ny beliggenhed, får de også en ny interesse og en lyst til at opleve dem igen. Billedet leger med rejsemål og rejseoplevelser - og skulle gerne tage dig med på en flyvetur rundt om jorden.

ØRESUND 23-1-6

Serien er opstartet i 2017 i mit galleri i Vedbæk. Så blev de gemt væk under alt muligt andet, men nu fik jeg dem lavet her i 2023 (XXIII) . De udspringer af moderbilledet, der hænger ved Nordic Solar i Hellerup. Se alle mine ØRESUND’s under MAPS. Klik her

AFRICAMERICO 64×59 | 2023

Nordamerika set fra de afrikanske rødder, en sammensmeltning af Afrika og USA, hvor ikke det er sort og hvidt. Geografisk er der en del forunderlige sammenfald, der gør billedet specielt glo’værdigt. Formidabelt er det for eksempel, at Manhattan og Jerusalem og Saudi Arabien bliver kortlagtsammen. Og Los Angeles overlapper lige præcis Los Angola.

EU CENTRISK INCL. UK 115×170 | 2023

Kort over det centrale Europa, som de andre kort, en rejse med øjnene igennem et kendt område, der pludselig er nyt og derved interessant at tage på opdagelse i. Der er nye veje der kan følges og ord til at sparke til oplevelsen af et anderledes EU.