‘Jeg havde en drøm om at bo i et bondehus i Danmark. At hejse dannebrog og sidde i min have. Da jeg var 28 år, havde jeg følelsen af have levet hele mit liv. ’ … sådan citerer Fyns Stiftstidende mig i en lille artikel, som blev til her på Fønsskov for et par uger siden.
Der er sket en masse fra 28 til 59 – og det fortæller historien om hvordan mine billeder vokser frem af fortid, nutid og fremtid. Jeg bor stadig i mit bondehus. Med have og udsigt. Med ro og plads. Uden materielt ræs. Med plads til kunsten og muligheden for at leve af det. Præcis som skæbnen ville det.