Om Jacob Herskind

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Jacob Herskind has created 84 blog entries.

August | SCuLPROCKS

SCuLPROCKS … 19/August 2019 | Lige nu, til det her show, er der rigtig mange ROCKS igang . De snurrer på stenpodier, der er for eksempel uspiselige men særdeles appetitlige Wienertortelinerlagkagestykker, fisk der slår med halen og Kaliffen Leif. Der er er en gigantisk søhest, (for søheste er temmelig små i virkeligheden) uegnet til ridning, ikke engang med badebukser på. Hunden med øjne så store som tekopper er også på vej, der er faktisk revolutionerende nyt omkring HCAndersens eventyr ‘fyrtøjet’, som jeg kommer ind på senere her på kanalen. Så følg med og se stenene rotere sig vanvittig rundtosset.

August | SCuLPROCKS2019-08-19T23:21:43+02:00

August | BaROCKS

BaROCKS … 18/August 2019 | De barokke BaROCKS opstår, fordi jeg i en anden sammenhæng skulle benytte en barok ramme. Så fik jeg fat på et større parti superlækre, dybe rammer. De giver mulighed for at videreføre den trend, vi opgav for 3-400 år siden. Jeg var i Rom for at se på de gamle svulstige overdådige barokke portrætter og kommer med bud, på hvordan jeg vil have, de skal se ud idag. – Der er de 4 her og 7-8 yderligere på tegnebrættet.

August | BaROCKS2019-08-19T23:10:37+02:00

Kun for børn! Ej vel?

Jeg har længe haft en ide om en børnevenlig udstilling, opstillet og indstillet til børnenes højde.

Tit-tit ser jeg børn til udstillinger bevæge sig rundt dernede i knæhøjde og skule op til os voksnes barnligheder og skrækkeligheder på væggene.

Så jeg bønfaldt Fredericia Kunstforening om at lave deres 75års jubi-udstilling i børnehøjde, ja, det var nærmeste et krav, og så fik jeg min vilje JEGVILJEGVILJEGVIL .. jeg V I L!

Mine billeder springer jo ud fra mit Peter Pan’ske sind (jeg bliver nok aldrig, aldrig, aldrig rigtig voksen voksen). De bevæger sig på kanten af det barnlige, evigglade, legesyge, smilende, farverige, pjattede – men alligevel altid med de voksnes løftede, advarende pegefinger, lurende, viftende ovenover det hele. Tænk dig om!

Jeg er himmelhenrykt over det, jeg har fået lavet og samlet sammen til denne 75-års børnefødselsdag. Jeg glæder mig til, at du ser det. Barnligheden er vores, ikke kun vores børns, det er ikke counter strike og pokemon-figurer, men Anders And og indianere, bjørne og biler og fart-og-tempo’s universer.  Gravet frem, bragt op til idag og krydret med alt, hvad livet har lært en gammel dreng på tresindstyve.

For første gang har jeg en stor samling af figurer lavet af Lillebælts kant’sten med. Det bliver bedre og bedre – og millioner af sten ligger på min strand og venter på, at det bliver deres tur .. for første gang viser jeg restrospektivt billeder fra opstarten, hvor jeg forsøgte at male som en voksen, hvilket heldigvis mislykkedes totalt.

Jeg har på opfordring af Fredericia Kunstforening lavet nogle billeder over Fredericia, så du med øjnene kan spadsere i området, som det absolut IKKE er. Og dog, alligevel. Det er en behagelig og sjov oplevelse.

Det er sandelig for børn , men ikke kun, vel ? .. kom!

//jacobs

’KUN FOR BØRN! Ej vel?’

Kulturcenter, Kongensgade 111, 7000 Fredericia.

Fredag d. 26. april kl. 17.00 til og med søndag d. 12. Maj.
Åbningstider: Tirsdag-fredag kl. 14-17, Lørdag kl. 11-17, Søndag kl. 14-17

Kun for børn! Ej vel?2019-04-16T07:07:44+02:00

Berlin

Til Sabre’s hovedkontor på Kurfürstendamm, Berlin, har jeg leveret det her billede af området. Det er – som med alle mine MAPS – meningen, at man springer ind i billedet med øjnene og så vandrer igennem det kendte område, der er forandret og giver nye oplevelser.

Kunstkoloristen Janne Høgshøj har givet Berlinerbilledet den her kanonade :

HVAD ER DET? ET KORT? EN BY? BERLIN?

Jeg er draget. Forført. Har forladt virkeligheden. Faldet ind i en fantasi på væggen. Et orgie i farver. Figurer udspilles og udfoldes. Juhmostsee, Waldsee & Tiefsee. I Hansesee. Tyskland. Berlin. Guten Tag. Sprechen Sie Deutsch? Herskind jonglerer og bombarderer med ord. Om mad. Om kultur. Sardellen, Gurken, Wurst, Käse. The Wall. Museer. Monumenter. Grüne Sachsen. The Beatles. Herskind for helvede. Du er for vild. Welchen Weg? Rød, gul eller grøn. Links rechts über unter hinter neben. Til WC, tog, banegård, tankstation? Bremen, Hannover, Hamborg? På borgen, søen, værtshuset, Times Square eller Champs Elysee. Til frisøren. Eller i Zoo. I et højhus. Et korthus. Et sygehus. Herskind lokker, driller og leger. Ta’r os på en visuel rejse og rutchebanetur. Forvandler billedet konstant. Se puslespillet. Vær nysgerrig. Gå på opdagelse. Far vild. Bliv væk. Husk autobahndeutsch. Og se detaljen, helheden og meningen med galskaben. Et øjeblik. Igen og igen. Godt vi har ham.

Berlin2019-04-06T20:06:30+02:00

Klingenberg/Frankfurt | Germany

Jeg har lovet at lave en række billeder til WIKA nær Frankfurt. En del af billederne bliver skabt specielt til området. WIKA eventen starter d. 1. April og varer 3 måneder. Meget mere om den her på kanalen …

MAP af området er også her i arbejde i forskellige varianter, se den her i fase 1 …

Klingenberg/Frankfurt | Germany2019-02-04T13:45:55+01:00

Show coming up … i april!

Jeg har fuld gang i billederne til et soloshow i Fredericia, der starter d. 26.april.
Arbejdstitlen er indtil videre : ‘KUN FOR BØRN, ej vel ?’
Jeg laver udstillingen i forbindelse med Fredericia Kunst og Kulturs 75 års jubilæum, så børnevenlig som muligt. Meget mere om det show, når vi kommer tættere på. Fredericia Kunst og Kultur har samtidig bedt mig om at lave et Fredericia MAP. Se det her i fase 1 … det vil udvikle sig og forekomme i flere varianter…
Show coming up … i april!2019-02-04T13:34:51+01:00

Prints made in Germany

I januar fik jeg lavet en del prints på store, tykke, syrefri ark til de kommende udstillinger i Frankfurt og Fredericia. Det printede ligger grunden til nye varianter af hovedværkerne. Jeg er enormt spændt på at se, hvordan det vil virke.
Prints made in Germany2019-02-04T13:20:46+01:00

Salon White Open Doors II

SALON WHITE OPEN DOORS II
Fønsskovvej 31 • 5580 Nørre Aaby
Torsdag d. 18. –  Søndag d. 21. Oktober |  Alle dage kl. 12-18

Så åbner jeg dørerne på vid gab igen igen. Salonudstilling … hvor hver væg og plads i hus og atelier udnyttes overoptimalt.

Kom og se: Eminenser, fisk, tilgivne fjendebilleder, catwalks, roterende stenskulpturer, mobilt sarkofag, heste, grise, køer og får, og fugle i alle farver selvfølgelig. Der er gamle og splinternye og halvfærdige værker. Der er forfriskninger og en eventyrlig håndplukket kantarelsuppe, der får michelinstjernerne til at blegne.

Nu er det jo ikke første gang dørerne åbnes på vid gab , så vær forberedt på en visuel rutschebanetur.
Alle er velkommen!

Håber vi ses .. jacobs

PS: Du kan læse meget mere om mine tanker bag en Salonudstilling her

Salon White Open Doors II2018-10-05T07:30:01+02:00

Salon White Open Doors

(Oversættelse = Kunstudstilling på alle vægge i huset med vidt åbne døre)

Kunstsalonen, som er én af tidens udstillingstrends, iscenesætter kunsten i nye rammer, langt fra galleriernes  nymalede kalkulerende vægge – og i stedet leger med værkerne i lystige salonophængninger, hvor flere – eller mange – værker mødes på én væg. Helt tæt, fra gulv til loft eller grupperet.

En stor smuk lejlighed eller et helt hus med personlighed og varme inviterer til at gå på opdagelse og opleve! Og hvad er så mere oplagt end at kombinere kunstsalonen og det hus, hvor værkerne er født – og lade det blive til SALON WHITE OPEN DOORS? En kunstudstilling med vidt åbne døre.

Så med inspiration fra gamle, franske salontraditioner og storbyernes helt aktuelle kunstsaloner i herskabelige lejligheder åbner jeg i Bededagsferien mit hjem og begge mine ateliér midt på min vidunderlige naturskønne halvø Fønsskov og byder på god suppe lidt vin, vand og brød, mens vi snakker, flytter rundt på værkerne og kigger. Sammen.

Ingen dresscode, ingen sortklædte eminenser med lillefingeren strittende fra det langstilkede champagneglas, ingen ‘La tôut dé suite Pompóesë Trachtement superiore pyt pyt’

Til gengæld er det helt gratis, helt uforpligtende og skide hyggeligt at kigge ind i kunstsalonen anno 2018 a la Fønsskov,

SALON WHITE OPEN DOORS
Fønsskovvej 31, 5580 Nørre Aaby.
Fredag d. 27., lørdag d. 28. & søndag d. 29. April
Alle dage kl. 12-18

Her er der historier på væggene, rar kunstnerisk stemning og tid til at opleve, lege med kunsten og høre historierne – alt gjort tilnærmeligt og uhøjtideligt. Og selvfølgelig skinner solen over Fønsskov så en tur til strand og skov er et let tilgængeligt bonus 

På gensyn til SALON WHITE OPEN DOORS!

//jacobs

Salon White Open Doors2018-04-20T13:18:58+02:00

Besøgende nummer 1 million i Gallery Jacob Herskind i Vedbæk

Der er et billede (efter eget valg) i præmie til begejstrede besøgende nummer 1.000.000 i galleriet i Vedbæk.

Lige nu: 28 besøgende … heraf: 27 begejstrede. Så der er et stykke vej endnu …

Kom alligevel og se de nyeste værker. Jeg er der fre-& lørdage i marts og fortæller om billederne, om de tilgivne engelske søfolk, om dybden bag overfladen, om den varme grød og om sommeren 2018, som hænger og stråler lige der på væggen.

Besøgende nummer 1 million i Gallery Jacob Herskind i Vedbæk2018-03-20T15:25:45+01:00
Go to Top